Skal du snart have nyt køkken, men frygter du for regningen? Vil du gerne have et køkken, der ikke ligner alle de andres? Løsningen ligger lige til højrebenet: Vælg et køkken af genbrugsmaterialer. På den måde sparer du mange penge og kan sammensætte dit nye køkken, så det passer perfekt til dine behov.

Læs med her, hvor vi giver dig de bedste tips til at få et lækkert køkken i genbrugsmaterialer.

Mange fordele ved genbrug

De fleste vælger at slå op i et katalog eller køre en tur forbi en udstillingsbutik fyldt med køkkener, når det gamle skal skiftes ud. Det kan dog hurtigt blive en dyr omgang, og der er begrænsede antal valgmuligheder til rådighed.

Hvis du næsten har råd til et nyt køkken, men gerne vil have det nu, kan du finde et billigt lån her. Har du en helt særlig idé om, hvordan dit fremtidige køkken skal se ud, kan genbrug være en god løsning.

Her har du nemlig mulighed for at vælge præcis de elementer, typer af skabe eller en bestemt farve på lågerne, hvis det er det, der er vigtigt for dig. Med genbrugsmaterialer er det også nemmere at tilpasse køkkenet, hvis du for eksempel bor i et ældre hus med skæve vinkler.

Inden du går i gang med at købe ind, er det en god idé at have en nogenlunde idé om, hvilket resultat du arbejder hen imod. Skal stilen være industriel eller udstråle landlig idyl?

Derudover skal du gøre op med dig selv, hvor meget arbejde du er villig til at lægge i det. Jo mindre du kan finde ud af eller har tid til at lave, jo bedre stand skal tingene være i.

Et personligt køkken

Måske vil du gerne være miljøvenlig og vælge et brugt køkken, men orker ikke at bruge flere weekender i træk på at tage på udkig på genbrugspladser. Det behøver ikke stoppe dig, for flere og flere vælger at sætte deres gamle køkken til salg på for eksempel Den Blå Avis, når de skal have nyt.

Her kan du sagtens få et helt køkken for under 10.000 kr. og ofte en del mindre end det. Hvis du hellere vil på skattejagt og måske selv bygge nogle af møblerne, er der rig mulighed for det. På den måde er du garanteret et køkken med et personligt præg, som du helt sikkert vil være glad for de næste mange år fremover.

Du kan endda lade dig inspirere og for eksempel selv kreere en bordplade af gamle brædder eller bruge gamle pallerammer som skabslåger.

Indret dig hyggeligt

De penge, du sparer ved at sammensætte køkkenet af forskellige materialer og dele fra genbrug, kan du bruge på at indrette køkkenet hyggeligt og personligt. På loppemarkeder og i genbrugsbutikker kan du finde komplette kaffestel og smukke vaser til næsten ingen penge.

Vis dit fine service frem på hylder over bordpladen eller i et gammelt vitrineskab. Med en plakat med retromotiv får du den helt rette stemning i køkkenet, og med en bænk i hjørnet kan du sidde og slappe af, mens du finder en god opskrift på aftensmaden.