Der findes en masse myter og informationer på nettet, der omhandler proteinpulver. Men hvilke er sande, og hvilke er forkerte? Det bliver der kigget nærmere på i denne artikel, hvor du vil blive præsenteret for 4 myter omkring dette produkt.

Ønsker du blot at kende til sande ting om produktet, så kan du besøge proteinoversigt.dk.

Myte 1: Proteinpulver er farligt

Som udgangspunkt er denne myte klart falsk. Men alting skal naturligvis tages med forbehold, ligesom at langt de fleste ting er farlige i for store mængder. Så længe du køber dit pulver hos troværdige forhandlere, og du ikke indtager voldsomme mængder, så er det ikke sundhedsskadeligt på nogen måde.
Herudover kan nogle typer af produktet (fx whey protein) være skadeligt for de, der er intolerante over laktose.

Myte 2: Du SKAL tage proteinpulver, hvis du vil have noget ud af din træning

Denne myte er som udgangspunkt falsk. Du behøves på ingen måde at tage proteinpulver, hvis du gerne vil have succes. Grunden til, at mange tager dette tilskud, er, at de har svært ved at indtage nok protein i deres daglige kost, og derfor er det netop et tilskud. Så hvis du gerne vil øge din muskelmasse og have succes med træningen, er det blot nødvendigt, at du får den rette mængde protein, ligegyldigt om det kommer fra pulver eller madvarer.

Myte 3: Du skal indtage proteinpulver lige efter træning

Dette er både sandt og falsk. Mange personer, der dyrker styrketræning, vælger at indtage en shake umiddelbart efter en træning. Dette er en meget god ide, da kroppen hurtigt har brug for både proteiner og kalorier. Der er dog en grænse for, hvor meget protein kroppen kan optage efter en træning. Langt de fleste vil kun kunne optage omkring 30 gram, og derfor nytter det på ingen måde at drikke en stor shake med 50g protein og spise et kæmpe måltid lige efter endt træning.

Myte 4: Proteinpulver gør dig stærkere

Ja og nej. Denne myte relaterer sig lidt til myte nummer to. Når man taler om at blive stærkere, taler man i høj grad om at øge sin muskelmasse. Dette er dog ikke helt så simpelt, så nej proteinpulver eller proteiner i det hele taget, gør dig ikke stærkere.
Hvis du gerne vil opnå en højere muskelmasse, skal du overveje alle mulige faktorer som for eksempel træning, søvn, restitution, generel kost og endnu flere ting. Derved kan shakes og andre kosttilskud sagtens hjælpe dig til at blive stærkere, hvis du også husker på alle de andre faktorer.
Dette var en kort gennemgang af de nogle af de populære myter, der florerer rundt omkring på nettet og i fitnesscentre rundt om i landet. Det er dog ofte sådan med træning, at alle har en forskellig mening om, hvad der er rigtigt og forkert, ligegyldigt om det handler om øvelser, kost, søvn eller noget helt fjerde.
Men så længe du holder dig til fakta, kan du ikke gøre det helt forkert.